Dragørs historie er lang og broget, og i byen har levet folk - der igennem tiderne - har hastet gennem gader og stræder med blikket fæstnet på jorden, travlt optagne af en tanke, en ide eller en bekymring. Og de har nok ikke forestillet sig, at de her i vore dage ville få deres historie fortalt. Vi skal møde en række markante skæbner, høj som lav, og igennem deres livshistorier, får vi et indblik i byens lange forunderlige historie. Hør om Grith, der ikke var velforvaret, om Frederik W. Møller, der lodsede for Zaren, pigen fra lortegangen, og om drengen fra Badstuevælen, der blev guldgraver - og mange andre.
Mødested: Ved museet på havnen i Dragør
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 06.05.2021 | 11:00-12:00 | Pernille Stockfleth |
Pernille Stockfleth er en blændende, rigtfacetteret og levende fortæller, der både mestrer det urkomiske og det gravalvorlige. Hun brænder for det talte ord - og er ikke bange for at bruge det. Hun har fortalt historier i en årrække for titusindvis af børn og voksne på Bestsellers, på Teatret ved Sorte Hest, Lystløgner i Huset KBH, ved Fortællerangreb på henved 160 skoler og på en lang række fortællefestivaller rundt omkring i Danmark og i udlandet.