Skip to content
Byvandring i Kongens Lyngby | FOF Københavns Omegn

Fra Kongens Lyngby til Københavns Omegns Lyngby

Ved du, hvorfor det hedder ”Hvepsetaljen”, når vi taler om det trafikale knudepunkt ved Lyngby Torvs udmunding i krydset Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej?

Der knytter sig mange sjove og spændende historier til Kongens Lyngbys udvikling til det handelscentrum, det er i dag. Kom på en kulturel og historisk byvandring gennem det centrale Lyngby.  

Turen begynder i krydset Buddingevej/Engelsborgvej og går ned under jernbane-viadukten ved Lyngby Station, langs rådhuset og ad Klampenborgvej til Nærumbanens Lyngby lokalstation. På denne strækning kommer du gennem Kongens Lyngby som landsby, industriby, forstad og som moderne handelscentrum fremover. 

Start: Buddingevej/Engelsborgvej
Slut: Lyngby Lokalstation

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 30.09.2022 10:00-12:00 Buddingevej/Engelsborgvej Lene Skodborg
Lene Skodborg | FOF Københavns Omegn
Foredragsholder

Lene Skodborg

Lene Skodborg er etnolog og rådgiver hos Kulturmiljøer i Københavns Omegn. Med en baggrund som museumsinspektør fra bl.a. Nationalmuseet, Kroppedal Museum og Østsjællands Museum undersøger og formidler hun, hvordan byer kulturhistorisk udvikler sig og fungerer i dag i købstæder, stationsbyer, forstæder og hovedstad. Lene Skodborg tager udgangspunkt i den levende historie og det menneskelige perspektiv og undersøger boligliv, arbejdsliv og fritidsliv i byer og grønne områder. Hun har bl.a. publiceret om Den hvide Kødby, Thorsbro Vandværk, Albertslund Syd og skrevet til Trap Danmark.