Skip to content
Juletur i Pisserenden og nabostræder | FOF Københavns Omegn

Julevandretur - pisserenden og nabostræder

Prisen er inkl. forfriskning på Centralhjørnet

Turen starter på den legendariske bar, Centralhjørnet. Baren er verdens ældste stadig eksisterende bar for homoseksuelle og op til jul er der sat alle sejl til med flot juleudsmykning og julemarked. Området er kendt for sine små listige forretninger, gallerier, trendy cafeer og restauranter. På vores vej gennem stemningsfulde baggårde og stisystemer, der forbinder gaderne, kommer vi også forbi trendy Boutique hoteller.

Nørre kvarter er et af Københavns ældste og ligger i den nordlige del af biskop Absalons middelalderlige København. Siden middelalderen har håndværkere og småhandlende boet side om side med utallige gæstgiverier, værtshuse, ølbryggerier og brændevinsbrændere. I næsten hele 1900-tallet var Teglgårdsstræde, Larsbjørnsstræde og til dels Sankt Peders stræde gaden for glædespiger og bunden i staden. Nu er det stort set umuligt at opdrive en lejlighed, da det er blevet mondænt at bo her. 

Mødested: Centralhjørnet, Kattesundet 18, 1458 København, uden for på gaden

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 19.11.2022 12:00-14:00 Mette Kromann Thomsen
Mette Kromann Thomsen | FOF Københavns Omegn

Mette Kromann Thomsen

Mette glæder sig til at vise dig København og Danmark og fortælle om landets historie. Hun arrangerer vandre-, cykel-, limousine-, metro- og sejlture. På sine ture viser hun sig de kendte seværdigheder, og du kommer på kryds og tværs af København gennem baggårde, skjulte haver og steder, du normalt aldrig kommer, hører historien og bliver opdateret på alt det nye. Hendes ture er altid med kant og allermest er Mette glad for, hvis det lykkedes at introducere sine gæster til nye universer og spændende oplevelser. 

Mette er uddannet som certificeret turistfører på RUC, phytoterapeut, akupunktør og arbejdet som lokal guide i København, Nordsjælland og Midtsjælland på både dansk, engelsk og italiensk. Hun har mange års erfaring som rejseleder i både Danmark og udlandet.