Alting gik galt, da der gik ild i et hus i Sankt Clemens-kvarteret ved vore dages Rådhusplads. Inkompetente ledende skikkelser i byen gjorde kun branden værre i forsøget på at styre flammehavet. Da ilden endelig blev standset efter næsten tre dages hærgen, var det meste af den gamle bydel brændt ned. Det var slut med Sankt Clemens kvarteret og det middelalderlige København. En enorm genopbygning begyndte. Ansvar skulle placeres og forbehold for gentagelser blev diskuteret. I 1795 brændte det hele og lidt til ned igen. Den gamle by blev aldrig den samme igen.
Vi følger i ildens spor gennem de gamle stræder, høre om skæbner og om byen der var og byen der genopstod.
Turen begynder ved trappen til Rådhuset på Rådhuspladsen. Turen ender på Kongens Nytorv.