Skip to content
Middelalderens Klostre i København | FOF Københavns Omegn

Middelalderens Klostre i København

Middelalderens Klostre i København

Kom med på opdagelse i indre København og hør om Sankt Gertrudsklosteret der aldrig har været et kloster. Til gengæld har der været et nonnekloster ved navn Sankt Clara kloster, og vi ser også hvor der har været Franciskanermunke i Gråbrødre Kloster, samt de professionelle sygepassere, Duebrødrene, i Helligåndsklosteret.

Turen ender i Sankt Peders Stræde, hvor Karmelitermunkene holdt til i kort tid, men som kom til at spille en helt særlig rolle i den Københavnske reformation, der betød enden for klostersamfund i Danmark indtil religionsfriheden i forbindelse med afskaffelsen af enevælden. 

Turen er skabt på baggrund af Morten Lander Andersens guide til reformationens København, forlaget Frydenlund, 2017, som deltagerne kan købe efter turen.

Mødested: Ud for Netto på Nørreport Station - Nørrevoldgade 96. Turen ender i Sankt Peders Stræde.