Skip to content
På opdagelse i Classens Have | FOF Københavns Omegn

På opdagelse i Classens Have

Måske kender du den tilbagetrukne oase på Østerbro, der kaldes Classens Have? Måske har du også læst om den legendariske smukke Classens Have, hvor Livjægerne kæmpede med engelske soldater i 1807? Er det det samme sted? Hvor foregik det egentlig og hvad er der sket med stedet?
Bliv klogere og oplev historien på denne vandretur i det, der i dag kaldes Indre Østerbro, Willemoeskvarteret eller Speltbæltet.  

Vi begynder i nutidens Classens Have og bevæger os ud i området der engang var Classens Have, som i dag er området mellem Holsteinsgade og Classensgade. Vi går på opdagelse efter stederne hvor slaget i Classens Have stod i 1807 mod englænderne, og vi skal finde kanonkugler fra den tid gemt i murene. Områdets tilblivelse, gadenavne og gadeforløb vil også være en del af opdagelsesturen.

Turen ender tilbage i Classens Have hvor mindestenen for Livjægerne vil blive forklaret.

Turen er både børne- og ældrevenlig.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 06.11.2021 11:00-13:00 Classens Have Morten Lander Andersen
Morten Lander Andersen | FOF Københavns Omegn
Turleder

Morten Lander Andersen

Morten Lander Andersen er Cand.mag. i historie og religion og bor på Østerbro i København. Morten formidler sine fag gennem byvandringer, hvor store og små historier overrasker og giver eftertænksomhed på en velfortalt underholdende måde. Morten er også forfatter til guidebøgerne: "På tur i reformationens København" og ”På tur i Tordenskiolds København” og medforfatter til guidebogen: "22 ture i København du skal på", samt bidraget til "111 steder i København som du skal se". Morten er også redaktør på Østerbro lokalhistoriske blad: 2100 Ø, som udkommer fire gange årligt.