Skip to content
På sporet af Københavns Frihavn | FOF Københavns Omegn

På sporet af Københavns Frihavn

På denne tur går vi fra Gefion Springvandet ud ad Langelinie, som i 1890’erne blev kraftigt beskåret af den moderne udvikling – Københavns Frihavn. Vi hører om fortiden og går helt ud til enden af Langeliniemolen og ser på knap så kendte mindesmærker. Vi kommer tilbage ind på Frihavnens område og de mange bygninger, som stadig står og vidner om den toldfrie havn, der engang rådede over eget brandvæsen, elektricitetsværk og jernbane. Vi ender ved den gamle fine stationsbygning, der for nylig er åbnet som restaurant.

Mødested: Gefionspringvandet ved siden af St. Albans Kirke.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 04.06.2023 11:00-13:00 Gefionspringvandet Morten Lander Andersen
Morten Lander Andersen | FOF Københavns Omegn
Turleder

Morten Lander Andersen

Morten Lander Andersen er Cand.mag. i historie og religion og bor på Østerbro i København. Morten formidler sine fag gennem byvandringer, hvor store og små historier overrasker og giver eftertænksomhed på en velfortalt underholdende måde. Morten er også forfatter til guidebøgerne: "På tur i reformationens København" og ”På tur i Tordenskiolds København” og medforfatter til guidebogen: "22 ture i København du skal på", samt bidraget til "111 steder i København som du skal se". Morten er også redaktør på Østerbro lokalhistoriske blad: 2100 Ø, som udkommer fire gange årligt.