Skip to content
Tisvildeleje badehoteller vandring | FOF Københavns Omegn

Tisvildeleje - badehoteller, pensionater og ildsjæle

På vores vandretur hører vi om swingtidens badehoteller og pensioner, som Tisvildeleje er kendt. Vi hører også om berømte personer, kunstnere og nye tiltag af byens mange ildsjæle. Vi besøger Danmarks ældste kilde Sankt Helene kilde, som har været kendt siden 1200-tallet som valfartssted for syge, der søgte håb om helbredelse i kildevandets formodede helbredende kraft.

I dag valfarter musikelskere om sommeren til byens festivaler og andre musikalske tiltag.

Vi kommer forbi Sankt Helene kilde Badehotel, Pension Kildegården, Helenekilde Strandhotel og Tisvilde Kro, som alle er med til at gøre Tisvildeleje lige så vibrerende og attraktiv som altid.  

Mødested: Tisvildeleje station

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 27.08.2022 13:00-15:00 Tisvildeleje Station Mette Kromann Thomsen
Mette Kromann Thomsen | FOF Københavns Omegn

Mette Kromann Thomsen

Mette glæder sig til at vise dig København og Danmark og fortælle om landets historie. Hun arrangerer vandre-, cykel-, limousine-, metro- og sejlture. På sine ture viser hun sig de kendte seværdigheder, og du kommer på kryds og tværs af København gennem baggårde, skjulte haver og steder, du normalt aldrig kommer, hører historien og bliver opdateret på alt det nye. Hendes ture er altid med kant og allermest er Mette glad for, hvis det lykkedes at introducere sine gæster til nye universer og spændende oplevelser. 

Mette er uddannet som certificeret turistfører på RUC, phytoterapeut, akupunktør og arbejdet som lokal guide i København, Nordsjælland og Midtsjælland på både dansk, engelsk og italiensk. Hun har mange års erfaring som rejseleder i både Danmark og udlandet.