Skip to content
Vestvolden | FOF Københavns Omegn

Vestvolden med militærhistoriker Søren Østergaard

Vestvolden er det væsentligste stykke kulturarv i Hvidovre, idet den løber gennem hele kommunen.

Den er bygget sammen med Københavns øvrige befæstning i årene 1886-1894, og byggeriet gav anledning til stor politisk uro i Danmark.

Meget af historien ligger stadig derude, og denne søndag vil I få mulighed for at høre om byggeriet og de enkelte anlægs formål. På Hvidovres del af volden findes faktisk eksempler på næsten alle de forskellige bygningsværker der findes på det 14 km. lange voldanlæg. 

Vi skal forbi Paradislejren, der var forgængeren for Avedørelejren. Der findes faktisk forbløffende mange rester af den skjult i den vilde vegetation. Vi skal også se på Paradis Batteri, et af de faste batterier på Volden, samt høre om batteritoget og mange af de andre sjove og ejendommelige historier der hører til historien. Der skal gås lidt uden for vejen, så egnet fodtøj anbefales 

Søren Østergaard, kendt fra mange rundvisninger og foredrag om Københavns Befæstning, vil tage os en tur af Vestvolden og fortælle om anlægget og sammenhængen med den øvrige befæstning.
 Søren er nu bosiddende i Sønderjylland, hvor han bl.a. er fortæller på Historiecenter Dybbøl Banke. 

Mødested: Porten på voldgaden ved Avedøre Tværvej

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 25.04.2021 14:00-16:30 porten på voldgaden Søren Østergaard
Søren Østergaard | FOF Københavns Omegn

Søren Østergaard