Skip to content
Onkel Reje koncert | FOF Københavns Omegn

Onkel Reje // Musik i Byparken

Onkel Reje // Musik i Byparken

Danmarks, ja måske verdens, mest vitale tykmavsede børnefigur Onkel Reje, holder intet tilbage når han slippes løs, om det er på scenen, eller på Ramasjang. Børnene, og de voksne, kender ham for hans vanvittige tv-programmer, hvor der bliver lavet sjov med reglerne for god opførsel, hygiejne og den gode smag. (børne) Livet skal ikke være kedeligt og lagt i alt for faste rammer. Børn skal udfordres og have en på opleveren.

Live serverer Onkel Reje en cocktail af hans kendte sange, magi og mystiske optrin. Der skal grines og festes i Hedehusenes Bypark sammen med far og mor, og tag gerne mormor med også. Gamle mennesker ser så hyggelige ud.

Retningslinjer og kapacitet:
Der tages forbehold for de retningslinjer og restriktioner ifb. med Covid-19, der måtte være på det gældende tidspunkt.

Vi tager i første omgang udgangspunkt i de retningslinjer, der var gældende før nedlukningen tilbage i december 2020, hvor max kapaciteten var på 500 siddende gæster.

Når de endelige retningslinjer bliver offentliggjort melder vi ud om dette, så alle kan få en sikker og god oplevelse.

Hvis der ikke er åbnet op for udendørs kulturelle arrangementer til den tid, får billetkøberne selvfølgelig refunderet sine billetter.

Gør vejret det uforsvarligt at afholde arrangementet på dagen, bliver det aflyst, og billetkøbere får refunderet sine billetter.