Skip to content
Bjørn Wiinblads hus | FOF Københavns Omegn

Bjørn Wiinblad´s juleudsmykket kunstnerhjem , Det Blå Hus

Bjørn Wiinblad´s juleudsmykket kunstnerhjem , Det Blå Hus

Kom med på en af de eftertragtede omvisninger i Bjørn Wiinblads kunstnerhjem, som vi denne gang skal se julepyntet – kaldet Det Blå Hus - som står urørt efter hans død i 2006.

Vi skal se huset, som indeholder det mest fantastiske interiør bestående af en stor kunstsamling og vidner om en folkekær multikunstner, der på sin helt egen måde ønskede at gøre folk glade. Vi modtages af en af hans yndlingsfigurer, den 2,4 meter høje Moster Ella, som gav ham inspiration og var hans mest eftertragtede model. Bjørn Wiinblad fik inspiration fra den orientalske kunst, og han havde et stort ønske om, at alle skulle kunne erhverve sig et af hans værker.

Bjørn Wiinblads kunst kunne man møde flere steder i København og han holdt sig ikke kun til keramik, men tegnede også plakater, lavede scenografi og kostumer til Det Kongelige Teater, Pantomimeteatret i Tivoli samt til teatre verden over, designede frimærker og dekorerede restauranter, og var en mester til at dekorerer krydstogtskibe verden over.

Det er husets daglige leder Rene Schultz som vil stå for omvisningen. 
Mødested: Bjørn Wiinblads Vej 5, 2800 Kgs. Lyngby