Skip to content
Rundvisning i energitårnet ARGO | FOF Københavns Omegn

Energitårnet ARGO i Roskilde

Energitårnet ARGO i Roskilde

I Roskilde ligger en af Danmarks mest energivenlige forbrændingsanstalter, der blev taget i brug i 2014 efter en prøvedrift på 1 år. Turen indledes i Energitårnets mødelokale med et oplæg om både Energitårnet - og affaldsbehandling generelt. ARGO serverer kaffe/the/vand og sodavand.  

Hør om et af Sjællands mest spektakulære kunstværker, der samtidig omdanner ubrugeligt affald til varme i din radiator. Energitårnet er tegnet af den hollandske Arkitekt Eric Van Egeraat.

Efterfølgende vil der være rundvisning i Energitårnet, hvor vi skal se ovnen, og op i kontroltårnet og kigge direkte ind til det affald, der skal sendes videre ind i ovnen og blive omdannet til fjernvarme og elektricitet.

Af sikkerhedsmæssige årsager er rundvisninger på Energitårnet ikke velegnet til gangbesværede, folk med højdeskræk eller børn under 10 år. Husk lukkede og skridsikre sko!

Mødested: Håndværkervej 72, 4000 Roskilde