Eremitageslottet i hjertet af Dyrehaven er en enestående lille kulturperle, som du kan besøge efter flere års minutiøs restaurering.
Christian VI lod fra 1734-36 sin arkitekt Laurids de Thura stå for opførelsen af det lille jagtslot, så majestæten kunne hvile ud under jagten i standsmæssige omgivelser. Jagtslottet blev indrettet med små private kabinetter for den kongelige familie og en elegant spisesal med udsigt over både jagtområdet og Øresund.
Denne guidede tur foregår som en kulturhistorisk gennemgang af de enestående og meget velbevarede interiører, som Kongehuset i dag anvender til jagtfrokoster og ved andre særlige lejligheder.
Det pointeres at Naturstyrelsen henstiller til at biltransport i Dyrehaven minimeres hvorfor det for alle ugens dage anbefales spadsere fra Hjortekær Port og parkering op til slottet.
Mødested: Foran slottet
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 30.04.2025 | 15:55-17:00 | Eremitageslottet | Pia Mengel |
Pia Mengel er uddannet Aut. turistguide og er guide for en lang række af FOF´s rundvisninger, Kulturbesøg, ture med Opera og Musicals og busture med kulturindhold mm.