Skip to content
25hour Hotel | Foto Stephan Lemke | FOF Københavns Omegn

Farverig omvisning på 25hours Hotel Indre By

Prisen er inkl. kaffe og kage

25hours Hotel Indre By slog i foråret 2022 dørene op midt i den danske storby København. Bygningen fra 1800-tallet var engang hjem for en porcelænsfabrik og blev senere brugt som universitetsbygning.

Når man træder indenfor, kan man få en følelse af at være hoppet på en farvestrålende karrusel. Hotellet har 243 værelser i designretningerne “Passion” og “Knowledge” og spænder vidt i størrelserne, fra små til enorme, og fungerer som det perfekte tilflugtssted for enhver rejsende og vedkommendes behov. Som en unik detalje har visse af værelserne tilknyttede terrasser med udgang til “Den Hemmelige Have”. 

Det er indretningsfænomenet fra London, Martin Brudnizki, der har kreeret en farve- og sanseeksplosion med et mix af møbler, stilindretninger, tekstiler og kunstinstallationer, der aldrig er set mangen til tidligere i Danmark.

Sammen med en af hotellets interne guider ser vi faciliteterne og værelser fra forskellige kategorier. Efter omvisningen skal vi nyde kaffe og kage i Café Duse.

Mødested: Pilestræde 65, 1112 København K.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 14.04.2023 13:00-14:30 25hours Hotel Indre By Pia Mengel

Pia Mengel

Pia Mengel er uddannet Aut. turistguide og er guide for en lang række af FOF´s rundvisninger, Kulturbesøg, ture med Opera og Musicals og busture med kulturindhold mm.