Skip to content
Jægerspris Slot | FOF Københavns Omegn

Jægerspris Slot og park

Jægerspris Slot og park

Tæt ved Frederikssund ligger et af Danmarks ældste og bedst bevarede kongeslotte, Jægerspris Slot, som gennem tiderne har været brugt som jagt- og lystslot af danske regenter helt fra 1200-tallet. Slotte rammes smukt ind af den omkring liggende historiske park, som er meget kendt for de tusindårige ege, Kongeegen, Storkegen og Snoegen.

 

Selve slottet er en arkitektonisk perle, der repræsenterer 600 års til- og ombygninger, udført af de skiftende monarker. Især Frederik VII og Grevinde Danner har sat sit aftryk på det slot vi i dag kan opleve.

 

På stedets museum ser vi bl.a. audienssalen med de flotte silketapeter og det smukke stukloft, relieffer at Thorvaldsen og kongens arbejdsværelse med den imponerende pibesamling. Derudover skal vi se tårnværelset med de gamle gyldenlædertaper. Under omvisningen med stedet lokale guide hører vi børnehjemmets historie som fortæller om grevinde Danners ønske, om at Jægerspris Slot og gods efter hendes død skulle være en stiftelse til ”gavn for fattige og efterladte piger”.


Mødested: Herlev Station kl. 12.30 – Taastrup Station kl. 12.50