Skip to content
Jernbanebyen | Foto Eagle Luftfoto | FOF Københavns Omegn

Jernbanebyen

Jernbanebyen

Lokomotivværkstedet, Den gule by og øko-streetfood ‘Banegaarden’

Du har sikkert hørt om, at der ligger en lille gul by skjult et sted ude på DSB’s gamle godsbaneterræn på Vesterbro, men har du nogensinde besøgt stedet? Og vidste du, at det samlede baneterræn er på mere en 500.000 kvm og nu skal omskabes til en ny københavnsk bydel, ‘Jernbanebyen’?

DSB-arkitekten Heinrich Wenck tegnede for mere end 100 år siden et utal af bygninger til området, og i løbet af det 20. årh. voksede værksteder, remiser og akutberedskab til en af byens største arbejdspladser. Efter Øresundsbroen blev næsten al aktivitet i området afviklet og nu er den planlagte ‘Jernbanebyen’ udråbt til det nye bindeled mellem Vesterbro, Sydhavn og indre by.

Og københavnerne kan åbenbart ikke vente med at indtage området, for allerede nu er 184 studieboliger i træ blevet opstillet af CPH Village, og lige ved siden af ligger øko-street food området ‘Banegaarden’, med aktører som bl.a. Aarstiderne og Realdania.

Jo, godsbaneterrænet ulmer allerede af aktivitet.

Mødested: Trafiktårn Øst set fra Kalvebod Brygge mod Vesterbro. Carsten Niebuhrs Gade 49, Kbh. V
Slutsted: Den Gule By / Trafiktårn Øst