Skip to content
Abstrakt leg med farver og former | FOF Københavns Omegn

Abstrakt leg med farver og former

Abstrakt maleri handler om leg med farver og form, og på dette kursus får du metoder til at komme i gang med det abstrakte maleri. Kernen er at finde sit personlige udtryk.

Vi vil undersøge, hvad malingen gør, når vi bruger andre redskaber end pensel - fx maler med spartel, klude, papir, dryppeteknik m.m. Du vil lære om virkninger og stemninger i det non-figurative maleri, om farvernes sprog, symbolik og om hvordan vi påvirkes af farver. Vi vil også male til musik og blive inspireret af tonerne.

Der laves fælles oplæg og der undervises individuelt. Du skal selv medbringe materialer.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 29.01.2022 10:00-16:00 Taastrup Kulturcenter Anette Martinussen
2 Søndag 30.01.2022 10:00-16:00 Taastrup Kulturcenter Anette Martinussen
Anette Martinussen
Underviser

Anette Martinussen

Anette Martinussen er udøvende billedkunstner og arbejder med akryl- og akvarelmaleri. Hun afholder kurser i begge dele, udstiller sin egen kunst og holder foredrag med speciale i billedanalyse.

Baggrund og uddannelse: 
Uddannet Tekstilkunstner fra Kolding Kunsthåndværkerskole
Glyptotekets tegneskole
Diplomeksamen i Pædagogik og Billedkunst fra Danmarks Pædagogiske Universitet
BA i Kunsthistorie fra KU+ mange kortere kurser hos andre billedkunstnere 

Hun har gennem mere end 20 år undervist hos FOF i både akryl- og akvarelmaling. Det er både lange kurser, der løber over en hel vinter, mange weekendkurser og foredrag i Kunsthistorie. Selv udtaler hun: "Jeg er vild med at undervise. Det at være sammen med, være inspirator, opleve deltagernes blomstrende kreativitet  og glæde ved at skabe er en gave for mig".