Lær at male.
Dette ugekursus er en koncentreret introduktion til dig, der gerne vil prøve kræfter med pensler og palet i olie, akryl, vandfortyndbar olie eller gouache. Dui maler vådt i vådt (direkte / alla prima) med fokus på naturalistiske skildringer, men gennemgår en lang række teknikker. Vi drøfter endvidere materialer, principper og praksis, og kigger desuden en række af kunsthistoriens store malere i kortene.
Oplæg og øvelser hver undervisningsgang samt individuel vejledning efter behov. Kursisten vælger frit sine materialer.
Herunder følger dog en liste med anbefalede remedier. Spørg eventuelt ved første lektion:
- Lærredspapir, maleplader el.lign (gerne ca. A3)
- Pensler (store og små ml. str. 4-16)
- Paletkniv
- Palet
- Tape
- Klude
- Farver: Rød, gul, blå samt sort og hvid. (Evt. specifikke farver: titanhvid, elfenbenssort, ultramarinblå, koboltblå, viridian, kadmiumrød, kadmiumgul, gul okker, rå umbra, brændt sienna)
- Evt. malemiddel (gerne non-toksiske alternativer til terpenin, e.g. Zest-it, linolie o.a.