Skip to content
Botanisk illustration | FOF Københavns Omegn

Botanisk illustration med akvarel, pen og blyant

Botanisk illustration med akvarel, pen og blyant

Botanisk illustration som kunstart har en lang tradition helt tilbage til dengang den engelske impresario Joseph Banks i 1768 ansatte en kunstner på James Cooks skib, The Endeavor. Han skulle tegne de planter, de fandt på deres ekspedition.

Janne Malmros har i mange år illustreret planter, som en del af hendes kunstneriske praksis. Hun har bl.a. lavet illustrationer til bogen Useful Plants of Wakhan and Pamir - en bog om nytteplanter fra det nordøstlige Afghanistan af den danske etnobotaniker, Jens Soelberg. Med inspiration i planter omkring os, fordyber vi os i planternes struktur og former. Gennem vores observationer øver vi tegning med at fokusere på lys, form og sammensætning og lærer de grundlæggende akvarelteknikker. Vi bruger gennemsigtige lag af farve for at bringe vitalitet til vores illustrationer. Gennem arbejdet opnår vi en fordybelse, og vi styrker vores evne til at se på den verden der er omkring os, og så vi får nogle flotte værker med hjem. Holdet er for begyndere til øvede, da der tages udgangspunkt i den enkeltes kunne og ideer. Som en del af undervisningen, skal vi også prøve at lave vores egne akvarelfarver.