Har du også en drøm om at hoppe med på strikkebølgen og vise dine hjemmestrikkede kreationer frem for verden?
For alle som elsker håndværk, dig som enten gerne vil i gang med at strikke eller det kan også være, du bare er gået lidt kold i dit strikketøj, men så kan du også sagtens få hjælp her.
Hvis du er nybegynder, skal du lære at slå masker op, at strikke ret og vrang og at lukke dit strikketøj af. Desuden vil du lære forskellige teknikker til at forme dit strik såsom ind- og udtagninger, og du skal lære det smarte ved at lave strikkeprøver og regne ud, hvordan du tilpasser et design til din egen krop.
Vi kommer til at starte med mindre projekter som fx en scrunchie eller en lille pude. Efterhånden som du udvikler dig og føler dig fortrolig med de forskellige teknikker, vil vi gå videre til større projekter og begynde at sætte flere sjove teknikker på. Det kunne fx være en enkel snoning, sætte perler ind i strikketøjet eller at lave flæsedetaljer. Hvis du er øvet, skal du skal prøve kræfter med sjove og anvendelige teknikker såsom snoninger, hulmønstre, dekorative kanter, flerfarvestrik og kreative indfald. Der bliver også plads til, at du kan få sparring på og hjælp til dit individuelle projekt fra gang til gang.