Skip to content
Croquis og portræt med Danmarks bedste portrætmaler | FOF Københavns Omegn

Croquis og portrætmaling med Aksel Riber

Croquis og portrætmaling med Aksel Riber

Kurset henvender sig til dig, der allerede har malet i nogle år og som har lyst til at kaste dig over croquis og portrætmaleri.

På workshoppen dykker vi ned i croquis og portrætmaleri - måske fordi du ønsker ny inspiration og vil være bedre til at arbejde med form og proportioner. Kurset er delt i to dele. Dag 1 starter vi med croquistegning efter levende model i både hurtige øvelser á 20-30 sekunder og længerevarende stillinger på eksempelvis 10-15 minutter. Efter frokost går vi over til at male modellen. Dag 2 går vi i gang med portrætmaleri og skal bl.a. sidde model for hinanden i intervaller af 15 minutter. Efterfølgende maler vi hver for sig ud fra fotos af andre - måske skal du portrættere din mor, dit barn, din kæreste eller male et selvportræt? Du får et væld af gode tips og tricks samt forslag til din farvesammensætning; hvad virker og hvad virker ikke?

Du skal selv medbringe materialer. Der vil blive sendt en materialeliste ud inden start. Der er udgifter til på modellen på kr. 170,- som er indregnet i kursusprisen.