På kurset vil du få en grundig introduktion og gennemgang af det japanske køkken, og ikke mindst få forklaring af basisingredienser og specialvare til japanske madlavning.
Du vil arbejde i grupper med andre, således at hvert hold består af 2-4 personer, hvor I sammen hjælper hinanden med at lave retterne og dermed udforme den færdige menu som skal nydes til sidst på kurset.
Undervejs i kurset vil jeg vise og forklare hvordan retterne skal laves, således at du også får tips og tricks til at opnå den bedste smag i retterne med de valgte ingredienser og råvarer.
Alle opskrifter vil du selvfølgelig få med hjem, således at du kan lave lækker japansk mad til familie og venner.