Skip to content
Ølsmagning | FOF Københavns Omegn

Ølsmagning

Ølsmagning

Beerdealer er en lille virksomhed, der har specialiseret sig i at sælge øl fra mindre belgiske familie- og mikrobryggerier. Vi fortæller de mange anekdoter om de belgiske bryggerfamiliers ofte flere hundrede år gamle historier i medgang og modgang. 

Under vores mange besøg på de små bryggerier vi samarbejder med, har bryggerne fortalt deres families historie og deres idéer og tanker med de enkelte øl. Hos Beerdealer deler vi vores fascination af den belgiske bryggetradition og de fremragende belgiske øl med dig.

Vi introducerer dig til ølsmagningens kunst. Lige fra opskænkning af øl, over den første duft der rammer næsen og til det første sip af øllet samt øllets smagsafrunding i ganen. 

Du skal møde 6 forskellige bryggerier og 6 forskellige belgiske øltyper.

Smagningen afsluttes med en lille øl-quiz, hvor vinderen får yderligere 3 smagsprøver med hjem.