Skip to content
Persiske livrettet | FOF Københavns Omegn

Persiske livretter

Persiske livretter

En persisk middag kan virke overdådig, nærmest malerisk, med sine farverige risretter, gryderetter, dips, salater og søde sager.

Kunsten ved det persiske køkken er, at man stadigvæk skal kunne smage råvarerne, at maden ikke bliver overkrydret eller for stærkt. Persisk mad er nemlig ikke stærk. Derudover er det et super sundt køkken!

På dette spændende kursus kommer vi omkring nogle af de mest populære mazzeh (små retter), den magiske safran fra Iran med sin solgule farve og persisk rosenvand, som hyppigt bliver brugt i de delikate desserter. Vi vil også løfte sløret for hemmelighederne bag den perfekte polo, som er persisk dampet ris med sprøde rischips!

Underviser Mehran Zandian, der i september 2018 var aktuel med kogebogen "Mine persiske livretter", vil dele ud af sin viden og passion for det persiske køkken med udgangspunkt i hans egne livretter. Der vil være mulighed for at købe en signeret kogebog til en særpris på dagen.

Råvarer er inkluderet i prisen, og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer.