Skip to content
Styrketræning med fokus på osteoporose | FOF Københavns Omegn

Styrketræning med fokus på osteoporose

Har du osteoporose, og vil du gerne styrke dit skelet, dine muskler og ledbånd? Vil du gerne have en bedre balance? Vil du træne i trygge rammer, hvor du er sikker på, at din krop ikke bliver overbelastet? Så tilbyder vi et særligt osteoporosehold og balancehold til dig. I træningen koncentrerer vi os om at styrke skelettet, muskler og ledbånd, og belastningen tilpasses det, du formår. Vi begynder osteoporosetræningen med at varme leddene op. Du får øvelser, så dine muskler bliver stærkere, og du får en bedre balance, og vi slutter af med at spænde af. Vi lærer dig også at forebygge fald og hvordan du kan bevæge dig i de perioder, hvor du måske er svimmel. For du kan sagtens lære at bevæge dig alligevel. Vi træner blandt andet med elastikker og håndvægte, så du bevarer og styrker muskelstyrken i dine ben og overkrop.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 22.01.2025 14:00-15:10 Kilden Pia Hedegaard Hansen
2 Onsdag 29.01.2025 14:00-15:10 Kilden Pia Hedegaard Hansen
3 Onsdag 05.02.2025 14:00-15:10 Kilden Pia Hedegaard Hansen
Se alle Se færre

Pia Hedegaard Hansen

Pia er oprindeligt uddannet pædagog, men har de seneste 9 år arbejdet som underviser på aftenskole. Hun har været frivillig hele sit liv, først med børn og senere voksne. Desuden har hun diverse DGI uddannelser i Senior idræt, KOL-træning, Ryg, bækkenbund, spinning samt en instruktøruddannelse. Dertil har Pia vandgymnastik og handicapundervisning og tog en uddannelse som yogalærer i 2019. Undervisningen har fokus på individuelle behov i det omfang, det kan lade sig gøre.