Skip to content
Co-writing sangskriver kursus | FOF Københavns Omegn

Sangskrivning - Co-writing

Sangskrivning - Co-writing

På dette kursus vil vi fokusere på at skrive sange i samarbejde med andre, også kendt som co-writing. Co-writing er noget der foregår i alle dele af musikmiljøet. Fra de største pophits til den eksperimenterende scene arbejder folk sammen på kryds og tværs. Hvad får man ud af det? Og hvordan bliver man god til det?

Kurset løber over 5 lektioner, og hver lektion består af en opgave, som skal løses i samarbejde med en anden person fra kurset. Du vil blive præsenteret for forskellige metoder til at rammesætte en co-write session, og vil også selv skulle prøve kræfter med at sætte rammerne. Du behøver ikke have erfaring med alle dele af sangskrivning. Du kan sagtens udelukkende være producer, sanger eller instrumentalist for at deltage på kurset. Så længe du har lyst til at skrive sammen med andre og har lyst til at prøve dig selv af i nye sammenhænge.