Skip to content
Bogklub i Taastrup | FOF Københavns Omegn

Bogklubben: Hæsblæsende Tidsrejser

Bogklubben: Hæsblæsende Tidsrejser

Historien er altid vildere, smukkere, mere spædende og mere beskidt end vi overhovedet kan forestille os. I Vestegnens vildeste bogklub rejser vi tilbage til de episoder i historien der formerede Verden, Danmark og os som mennesker. Vi gør det i mødet med dramatiske skikkelser, som kommer til at ramme os lige i mellemgulvet - når de svindler, forelsker sig, lider og sætter det hele på spil.

A.J. Kazinski & Thomas Rydahl: Mordet på en havfrue

Plot: Fantastisk og gruopvækkende bog, hvor H.C. Andersen først anklages for mord, for derefter som hårdkogt privatdetektiv at opklare det. Samtidigt rydder han op i Københavns betændte underverden i 1830’erne. Skrevet af samarbejde imellem to af Danmarks allerbedste krimiforfattere

Ulrik Langen: Tyven - Den utrolige historie om manden der stjal Guldhornene 

Plot: En Københavns falskmøntner idømmes livsvarigt fængsel for hans svindel. Den enevældige konge forbarmer sig over ham, kun for at få sin gavmildhed betalt ved at falskmøntneren bryder ind på slottet, stjæler nationalklenodiet Guldhornene og smelter dem om for at kunne forsætte sin falskmøntervirksomhed. Derudover en smuk og uudholdelig kærlighedshistorie imellem falskmønteren og den livstidsdømte tyv Johanne.

Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe 

Plot: To franske krigsveteraner oplever at blive svigtet af deres lande efter at være ødelagt i krigen. De beslutter sig for at give tilbage ved at planlægge og udføre et storstilet svindelnummer med monumenter, der skal hædre deres faldne kammerater

Erik Larson: Djævelen i den Hvide by 

Plot: For at fejre sig selv, afholder USA en verdensudstilling i 1893. Guds land bygger et nyt Jerusalem midt i Chicagos sumpe. Men i den hvide by bruger en mand den hektiske stemning til at skjule sin karriere som seriemorder, der er uden sidestykke i Amerikansk historie.

Hilary Mantel: Wolf Hall 

Plot: Man følger underklasse drengen Thomas Cromwells opstigen til at blive England mægtigste mand efter kongen, imens hans hersker, Kong Henrik VIII, henretter sine koner og gennemfører reformationen og dermed det utænkelige brud med Paven i Rom. 

Michael Chabon: Den utrolige historie om Kavalier og Clay 

Plot: To nørdede tegneserieforfattere i 30’ernes New York forvandles til sande helte, da de både sørger for den propaganda, der sikrer USA sejren i 2. Verdenskrig og medvirker til Staten Israels oprettelse efter Holocausts rædsler. Alle der har læst denne her bog er helt blæst væk over hvor fantastisk den egentligt er.

*Alle bøger kan naturligvis lånes på folkebibliotekerne.