Hvad er slægtsforskning? Er det noget for dig? Eller har du måske tidligere forsket og vil gerne genoptage arbejdet? På vores 2-dages introduktionskursus vil vi gennemgå de forskellige kilder, der nu findes på nettet, og hvordan man finder rundt i dem.
Vi ser også på systematisk registrering af data og får en lille introduktion til den gotiske håndskrift. Kom og få inspiration til en meget spændende hobby.