Tysk begynder henvender sig til dig der næsten intet tysk kan, eller evt. gerne vil genopfriske gamle tyskkundskaber. Måske vil du også gerne lære at bruge sproget og forstå og tale lidt mere tysk.
Der er mange ord på tysk som ligner de danske, og det er derfor lettere at forstå tysk end at tale det. Samtale på tysk kræver øvelse, og formålet med kursus er at du tør tale sproget og kan gøre dig forståelig. Der opbygges samtidigt et basalt kendskab til tysk kultur, historie og sprog og grammatik inddrages kun hvis det er nødvendigt.
Emnerne afstemmes, så vidt muligt, efter deltagernes interesse, og undervisningen er en kombination af samtaler og opgaver. Aktuelle emner fra Tyskland inddrages der tales så meget tysk som muligt.
Tysk begynder er en hyggelig måde at forøge dit kendskab til det tyske sprog og Tyskland. Hvis du gerne i fremtiden vil mestre mere indviklede samtaler, er der så mulighed for at fortsætte på FOF kurset Tysk øvede.