Skip to content
Skånsom træning i vand for mænd | FOF Københavns Omegn

Motion for mænd med gener efter operation

Motion for mænd med gener efter operation

For mænd der har været igennem en operation eller kræftbehandling tilbyder vi denne sæson skånsom motion i varmtvandsbassin.

Dette hold tager hensyn til din situation og sikrer, at du får en effektiv men skånsom træning. Igennem øvelserne vil du få styrket og genoptrænet muskler i primært brystet og ryggen, samt fjernet spændinger i kroppen. Ved at træne i varmt vand udnytter vi vandets bærende og sansestimulerende effekt. Vandet mindsker vægten, du træner med og støtter op om de svage muskler. Ved at træne i varmt vand får mænd, der har været igennem en operation af den ene eller den anden slags, mulighed for at få optimal motion uden overbelastning. Det er en rigtig god måde at komme i gang med at bevæge kroppen igen og mere frit. 

Bemærk! Da kommunen yder et ekstra tilskud til handicapundervisningen, kræves der en underskrift som dokumentation på, at du er berettiget til at deltage på et hensynstagende hold, hvor der er færre deltagere.