Qi Gong er blide, meditative bevægelser, stræk og åndedrætsøvelser, der giver større velvære, ro, balance og fleksibilitet. Øvelserne løsner spændinger, styrker muskelgrupper, strækker og masserer bindevævet, meridianbanerne og de indre organer. Det er en slags blid "kinesisk yoga", som er nemmere tilgængelig end mange yogaformer. "Qi" betyder energi/livskraft, "Gong" betyder "bevæge/arbejde" og er et godt grundlag for kampsportsformer som "Tai Chi" og "Kung Fu".
Øvelserne udføres stående og siddende, så de kræver intet udstyr. Pulsen kommer op, men oftest giver øvelserne kun let sved på panden, så det er sjældent nødvendigt med bad bagefter. Jeg anbefaler at du træner i løstsiddende tøj og har vand ved hånden.
Hvordan foregår online undervisning?
Undervisningen foregår via undervisningsplatformen Zoom. Inden kursusstart bedes du downloade programmet/appen til din tablet/computer. Du kan downloade programmet til din computer her eller hente app’en ’ZOOM Cloud Meetings’ i Appstore eller Google Play.
Du får tilsendt et mødelink samt info i en e-mail forud for undervisningsstart. Når undervisningen skal finde sted, klikker du på mødelinket. Derefter åbner programmet automatisk, og du bliver automatisk sendt direkte til møderummet.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 12.04.2021 | 08:00-08:45 | Online | Mette Sahl Larsen |
2 | Mandag 19.04.2021 | 08:00-08:45 | Online | Mette Sahl Larsen |
3 | Mandag 26.04.2021 | 08:00-08:45 | Online | Mette Sahl Larsen |
4 | Mandag 03.05.2021 | 08:00-08:45 | Online | Mette Sahl Larsen |
5 | Mandag 10.05.2021 | 08:00-08:45 | Online | Mette Sahl Larsen |
6 | Mandag 17.05.2021 | 08:00-08:45 | Online | Mette Sahl Larsen |
7 | Mandag 31.05.2021 | 08:00-08:45 | Online | Mette Sahl Larsen |
Se alle Se færre |
Mette har arbejdet med litteratur i 20 år som fortæller, underviser og på biblioteker og er uddannet i "Guidet fælleslæsning", "Rituel dans og fortælling" og certificeret Qi Gong instruktør hos "Qi Gong Zen." Hun underviser hos FOF og i Hareskoven i Qi Gong samt i åndedrætsøvelser og meditationer.
I Fælleslæsning guider hun samtalerne om hvordan vi oplever litteraturen i forhold til vores liv. for børnefamilier fortæller hun gode historier, leger og danser med børnene.
I Qi gong lægger hun vægt på at instruere øvelserne, så alle kan være med. Mange af kursisterne oplever at de hurtigt kan lære øvelserne og integrere nogle af dem i deres hverdag.