Vi starter med blød opvarming, hvor vi oplever glæden ved bevægelse. Med opmærksomhed, nogen gang til musik, bevæger vi muskler, led og bindevæv. Vi træner koordination og laver balanceøvelser.
I yogainspirerede øvelser arbejder vi med kroppens smidighed. Her er vejrtrækning og langsomhed i fokus. Vi afslutter timen med en dejlig liggende dybdeafspænding. Formålet er at opleve ro og velvære i krop og sind.