Bækkenbunden er fantastisk for stabilitet, fleksibilitet og balance. Bækkenbunden bærer kroppens vægt og holder vigtige organer. Hvis bækkenbunden ikke er stabiI og fleksibel, kan den blive over- eller underspændt. Nogle af følgevirkningerne kan være: inkontinens, forstoppelse, smerter i bækkenbund, fødder, ryg og nakke, skæren tænder.
I dette forløb lærer du gennem anatomisk viden, åndedrætsøvelser og yogastillinger at skabe balance i din bækkenbund og coremusklerne, som støtter den. For kvinder i alle aldre, der ønsker en balanceret bækkenbund og et funderet åndedrag.