Skip to content
Vintersolhverv yin yoga | FOF Københavns Omegn

Yin yoga for vintersolhverv

Yin yoga for vintersolhverv

Vintersolhverv er tidspunktet, hvor vi siger farvel til mørket og goddag til lysere tider. Tiden for at tage afsked med det gamle og se frem mod det nye solår. Gennem yin yogaen inviterer vi kroppen til stilhed og nærvær, hvor der vil være tid til bare at være med en kærlig omsorg og opmærksomhed på dig selv – lytte til dit hjerte og få kontakt til dit indre lys. 

Alle kan være med, og der kræves ingen særlige forudsætninger eller erfaring med yin yoga for at deltage.

Yin yoga er en stille, meditativ yoga, hvor hver stilling typisk holdes i 3-5 minutter. Mange af os er vant til at lave mere aktive (yang) yogaformer, som styrker og smidiggør musklerne. Umiddelbart kan yin yoga virke meget enkelt – man skal ”bare” ligge stille i en stilling i nogle minutter. Men effekten af disse lange stræk/hold kan være med til at skabe mærkbar forandring i både krop, sind og sjæl. Med yin yoga har du mulighed for at frigøre dybe spændinger i den fysiske krop samt frigøre stagneret eller blokeret energi, både følelsesmæssigt og mentalt.