Skip to content
Franske fristelser | FOF Københavns Omegn

Franske fristelser

Kom med til de syndige desserters land, Frankrig, hvor hvidt sukker, mel, smør, fløde og æg sammensættes i rigelige mængder og trylles om til de smukkeste mundfulde. Sammen dykker vi ned i i nogle af de mest fantastiske og forfinede desserter og bliver fortrolige med både teknikker og håndelag. Vi skal over 3 mødegange lave lækre eclairs, smukke macarons og ikke mindst, den perfekte franske citrontærte. Sammen kaster vi os ud i en gastronomisk dessertrejse med smagfulde cremer og elegante anretninger, som vil imponere på ethvert kagebord.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 28.10.2021 17:00-20:30 Torstorpskolen Sara Broberg
2 Torsdag 04.11.2021 17:00-20:30 Torstorpskolen Sara Broberg
3 Torsdag 11.11.2021 17:00-20:30 Torstorpskolen Sara Broberg
Sara Broberg | FOF Københavns Omegn
Underviser

Sara Broberg

Sara Broberg er udlært fra Broholm Slot og Hahnemanns med guldmedalje i svendeprøve 2018 og en sølvmedalje ved DM i chokolade. Hun har desuden en sølvmedalje fra Københavns Håndværkerforening for særlig udmærkelse og underviser ved Suhrs Højskole i både desserter og kage. Sara er dessertkok med flair for det klassiske håndværk og gode råvare og en kæmpe passion for alt det søde.