Skip to content
Aktier foredrag | FOF Københavns Omegn

Investér dig fri med bæredygtige aktier og bliv fremtidens vinder på aktiemarkedet

Investér dig fri med bæredygtige aktier og bliv fremtidens vinder på aktiemarkedet

Vil du have råd til at investere i bæredygtige aktier? Og vil du lære, hvordan du selv kan komme i gang uden bankernes dyre investeringsprodukter? Så er dette foredrag noget for dig.

De kommende vindere på aktiemarkedet bliver de virksomheder, som har en ansvarlig og bæredygtig indstilling til fremtiden. Det er de virksomheder er med andre ord en del af løsningen på fremtidens klimaproblemer.

Foredraget giver dig redskaberne til, hvordan du selv kan komme let og hurtigt i gang med at investere. Vi kommer omkring, hvad der reelt er bæredygtigt, og hvor man skal være opmærksom på greenwashing og spekulation.

Det handler om, at du skal investere efter de værdier, der er vigtige og væsentlige for dig. Vi skal finde frem til det, som giver mening for netop dig. For det er dine penge og dine beslutninger.
 
Vi kommer ind på, hvordan man laver afkast med god samvittighed, og at det er dig, der har ansvaret for, hvor du placerer dine penge. Vi kommer også ind på fremtidens privatøkonomi og om forskellige investortyper.

Pernille fortæller dig ikke om, hvilke konkrete aktier du skal investere i, men du bliver guidet og inspireret til handling mod et friere liv og en stærkere økonomi – gennem så bæredygtige investeringer som muligt med aktier i børsnoterede selskaber.

Foredraget henvender sig til nye kommende investorer, men også til mere erfarne investorer, hvor den grønne omstilling og ansvarlighed betyder noget.

Om Pernille Wahlgren:
Pernille har investeret i aktier i over 20 år og er forfatter til bestselleren Investér i livet – Køb aktier og bliv fri (2020) og Investér bæredygtigt – Og bliv fremtidens vinder på aktiemarkedet (2021). Derudover har hun været instruktør på Nationalmuseets nye udstilling om penge, KA-Ching – Show me the money (2022).