Skip to content
André Rieu | FOF Københavns Omegn

Koncert med André Rieu i Maastricht (Dobbeltværelse)

Koncert med André Rieu i Maastricht (Dobbeltværelse)

4 dages busrejse:

Oplev den verdensberømte André Rieu og hans Johann Strauss Orkester på denne fantastiske busrejse til Maastricht, hvor koncerten finde sted på én af de meste romantiske pladser, Vrijthof, som omdannes til en kæmpe Open Air-koncert. 

Dette er André Rieu’s 18. sæson i sin hjemby. Der er lagt op til en uforglemmelig aften, der understreger, hvorfor André Rieu gennem mange år er blevet anset for at være én af verdens mest populære og talentfulde kunstnere. Oplev stemningen som man ser den i fjernsynet og nyd ”Second Waltz” & ”An der schönen blauen donau” under åben himmel. Dette er og bliver en oplevelse for livet.

Dag 1
Der er afgang med bus først på morgenen og vi kører over Fyn og Jylland. Med passende pauser undervejs, ankommer vi til hotellet sidst på eftermiddagen. Vi indkvarteres på vores hotel 3-stjernede i Valkenburg, kun 12 km fra Maastricht. Fælles middag. 

Dag 2
Vi tager på byrundtur i vores værtsby Valkenburg, og vi tager en tur op i borgruinen, hvor vi får en betagende udsigt over det smukke landskab og samtidig bliver der tid på egen hånd i den hyggelige bymidte.

Midt på eftermiddagen kører vi til Maastricht for at opleve turens højdepunkt: André Rieu på hjemmebane. Der er middag på egen hånd inden den betagende koncert. Koncerten begynder kl. 21.00 ved Vrijthofpladsen, som bliver rammerne for en vidunderlig aften under åben himmel i selskab med den bjergtagende kunstner André Rieu, berømte gæstekunstnere og et fascinerende lysshow. Koncerten varer ca. 2½ time og efter en fantastisk oplevelse kører bussen os tilbage til hotellet. 

Dag 3
Efter en dejlig morgenbuffet, kører vi til Maastricht, André Rieu fødeby, som ligger flot ved floden Maas. Vi tager en gåtur gennem det historiske centrum og måske en tur forbi hans nuværende hjem samt hans barndomshjem. Inden vi forlader byen, kommer vi forbi den kæmpestore plads Vrijthof, hvor vi oplevede koncerten dagen før. Der bliver tid på egen hånd inden vi kører tilbage til hotellet. Fælles middag. 

Dag 4
Efter en dejlig koncertoplevelse, kører vi tilbage til Danmark. Hvis tiden tillader det, gør vi stop ved grænsen inden vi fortsætter til vores hjemby. 

Diverse informationer: 
Der tages forbehold for trykfejl samt ændring i program. 
Husk pas og Euro
Der fremsendes informationer ca. 8 dage før afrejse. 
Pris pr person - 2023

I delt dobbeltværelse fra:                                                                 kr. 5.295,-

Tillæg for eneværelse:                                                                     kr. 1.590,-

Fast busplads:                                                                                  kr.      50,-

Ekspeditionsgebyr:                                                                          kr.      95,-

Inkluderet i prisen:

• Kørseli 4-stjernet bus
• 3 x overnatning m/morgenmad
• 2 x middag
• 1 x sandwich (dag 1)
• 1 x billet til udendørs koncert (blok B1+B3)
• Udfl. i henhold til program
• Dansk rejseleder 

Opsamling:
Kl. 05.00 – Tåstrup Station.
Kl. 05.30 – Roskilde Station
Kl. 06.00 – Afk. 35 v/Ringsted Samkørselsp.

Hjemkomst ca. kl. 23.30