Påskeharer og farvede æg på Kroppedal i påsken
I påsken kan du komme til Kroppedal Museum og dekorere æg og lave din egen påskehare til at pynte påskebordet med.Den 6 april kan børn komme og dekorere et hårdkogt æg.
Hvis man gerne vil have lidt påskepynt med hjem, kan man gå en tur i Vestskoven og finde en y-gren, som man kan lave en fin påskehare af. Museet guider og har remedierne til at forvandle grenen til en påskehare.
I 1800-tallet var æg ikke noget, man kunne få hele året rundt. Hønsene begyndte at lægge æg om foråret, og derfor så man æg som små forårsbebudere. Ægget var en markør på, at det var blevet forår, og at der var lækkerier i form af æg i vente. Æg var dengang en stor delikatesse.
Man har farvet æg i Danmark helt tilbage fra 1600-tallet. Chr. 4’s datter, Leonora Christine, har i sine erindringer, ”Jammersminde”, skrevet, at hun i 1667 udvekslede malede påskeæg med en anden fange, da hun sad i Blåtårn.
Hvor: Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup
Hvornår: Tirsdag d. 4. april og torsdag d. 6. april kl. 13.00 - 15.00 (museets åbningstid er 12.00 – 16.00)
Pris: 50kr som dækker entré til museets udstillinger for en voksen og påskeaktivitet for medfølgende børn.
Kontakt: Julie.ring@kroppedal.dk