Som noget helt særligt er det lykkedes FOF Københavns Omegn at komme inden for murene på Danmarks ældste kollegie, der blev grundlagt af Fr. II i slutningen af 1500-tallet og ikke af Chr. IV. som de fleste mener. Dog var det under hans regering, at studenter i 1623 kom til at bo i det nu så gamle hus.
Stedet er normalt en lukket omverden i Store Kannikestræde, som de fleste bare passerer og måske kender fra Hostrups glade skuespil: Genboerne. Men vi har fået ”Ligbæreren” til at åbne dørene og ved denne lejlighed fortælle om Regensens gamle historie og stedets ligeså gamle traditioner. Vi skal også høre om hvordan, man i dag bliver regensianer
Mødested: Store Kannikestræde 2, 1169 København K.