VI GLÆDER OS TIL AT ÅBNE IGEN. Alle aktiviteter med undtagelse af FVU og online-kurser er p.t. aflyst t.o.m. den 28. februar. Mere info følger vedr. forlængelsen af nedlukningsperioden t.o.m. den 5. april.
Læs mere herVI GLÆDER OS TIL AT ÅBNE IGEN. Alle aktiviteter med undtagelse af FVU og online-kurser er p.t. aflyst t.o.m. den 28. februar. Mere info følger vedr. forlængelsen af nedlukningsperioden t.o.m. den 5. april.
Læs mere herMed en buste i havnen og et prædikat om "deplatforming" og "cancel culture" er institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld blevet hyldet, udskældt og latterliggjort.
Kunstneriske happenings, vandalisme og ikonoklasme har altid chokeret, skabt modstand og vækket til debat. Men hvor placerer "cancel culture" sig i forhold til f.eks. avantgardens vandalisme og billedstormere som ISIS? Hvornår forholder kunsten sig kritisk til historien? Hvornår er den udtryk for censur, og hvornår kan den bruges som redskab til at adressere fortidens uretfærdigheder?
Denne eftermiddag sætter Fahads Forsamlingshus en række kunstnere og kunstkritikere stævne til en samtale om, hvad "cancel culture" betyder for kunsten og den offentlige samtale om den.
Kom med i et moderne forsamlingshus, hvor du får mulighed for at deltage i debatten og for at se dine egne blinde vinkler i øjnene.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 18.04.2021 | 13:00-15:00 | Teater Grob | Fahad Saeed |
Fahad Saeed har de seneste 13 år arbejdet med mangfoldighed og diversitet. Bl.a. som projektchef i Mino Danmark og som medstifter af foreningen Sabaah.
Som vært på Fahads Forsamlingshus vil han lede os gennem kritisk debat, belyse ny viden og give plads til diskussion, undren og holdninger fra publikum.