Skip to content
Kom til filosofi og kaffe hos FOF København

Hvad er oplysning?

Hvad er oplysning?

I 1784 definerede Immanuel Kant oplysning som »...menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse«.

Kants tænkning udgjorde et højdepunkt i Oplysningstiden, men hvad betyder oplysning i dag?

Kom med på en rejse fra Oplysningstidens tinder over N.F.S. Grundtvigs livsoplysning, højskolebevægelsen i Danmark, og helt frem til woke-bevægelsen i dag, når vi sætter journalist og oplysningsaktivist Paula Larrain i stævne til en samtale om, hvad det vil sige at være en oplyst borger.

Paula Larrain er født i Chile, men under militærkuppet i 1973 flygtede hun, som blot 4-årig, sammen med sine forældre og sin søster til Danmark. Mødet med Danmark, fornemmelsen af at være både inden for og uden for fællesskabet, har gjort hende optaget af, hvad folkeoplysning betyder, både i og udenfor Danmark.

Filosof Lene Rachel Andersen er vært. Hun stiller de nysgerrige, skæve og overraskende spørgsmål til dagens gæst og åbner for en samtale med publikum.

Kaffe og musik er inkl. i prisen. Lavet i samarbejde med Fremvirke.