Skip to content

Vi opdaterer vores systemer fra torsdag den 28/9 kl. 17 til og med mandag den 2/10 kl. 5. I dette tidsrum er det ikke muligt at foretage tilmeldinger. Kontoret er lukket for henvendelser fredag den 29/9.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked, når vi åbner for tilmeldinger igen
utroskab debat

Hvorfor utroskab? Debat om årsager, konsekvenser og arv

Hvad handler utroskab egentlig om? Hvorfor sker det? Hvad er konsekvenserne for de involverede?

Radio- og podcastvært Sara Bovin, bl.a. kendt fra »Skyggekvinder«, er vært på denne aften i utroskabens tegn. I selskab med det øvrige panel – psykolog Malene Hollman og værtens egen mor Pia Bovin – tager Sara Bovin udgangspunkt i mekanismerne bag utroskab. 

I fællesskab analyserer panelet årsager og faktorer, der kan føre til utroskab i et forhold, og hun udforsker de følelsesmæssige og psykologiske konsekvenser af utroskab for den utro, den bedragede og elskeren. I løbet af aftenen debatterer panelet også om – og evt. hvordan – man kan hele efter livsoplevelser, hvor utroskab har trukket tråde helt tilbage til barndommen.

Sara Bovin er opvokset i en familie med utroskab. Det er en livshistorie publikum får udfoldet i samtalen mellem Sara Bovin og hendes mor. I sit voksenliv har Sara Bovin selv været utro, og hun er også blevet bedraget. Hun har derfor en stor personlig passion for at hjælpe andre med at forstå denne komplekse situation.

Du får som publikum en dybere forståelse af utroskab og en større indsigt i at navigere gennem de udfordringer, der følger med utroskab. Du får selvfølgelig rig lejlighed til at blande dig i debatten.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 25.10.2023 19:00-21:00 Kvarterhuset Amagerbro Sara Bovin
Sara Bovin
Foredragsholder

Sara Bovin

Sara Bovin er podcastvært, radiovært og samtaleterapeut. Hun har tidligere været vært på radioprogrammet »Tværs« på DR, og hun er nu vært på den populære podcast »Skyggekvinder« på Podimo. Hun er oprindeligt uddannet tv- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og hun har senere uddannet sig indenfor psykoterapi og coaching.