Skip to content

VI GLÆDER OS TIL AT ÅBNE IGEN. Alle vores aktiviteter – med få undtagelser – er aflyst t.o.m. den 5. april.

Læs mere her
Foredrag og debat hos FOF København

Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73

Den 14. september 1770 indførte Christian den 7. og hans livlæge J.F. Struensee pludselig trykkefrihed. De næste tre år væltede nye skrifter frem. Trykkefrihedstiden blev et eventyrligt eksperiment i stor skala. Hvad skete der, når en europæisk stat pludselig gav ordet frit og fjernede al censur?

Denne eftermiddag drager vi sammen med professor Ulrik Langen tilbage til 1770’ernes København. Vi følger udvalgte debatter og fejder og indrammer den nye offentlighed, som opstod omkring trykkerier, bogboder, aviskiosker og visekællinger, men også med matroser, fiskerkoner, spækhøkere, værtshuse, bordeller.

Ulrik Langen er professor i historie og har skrevet bogen »Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73« (2020) sammen med Frederik Stjernfelt og Henrik Horstbøll.

Foto: Les Kaner

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 06.05.2021 16:45-18:45 Lyngby, Jernbanepladsen Ulrik Langen
Foredragsholder

Ulrik Langen

Professor i historie, Københavns Universitet.