Skip to content
Mød forfatter Anna Grue til Krimi og cocktails hos FOF København – foto: Les Kaner

Krimi og cocktails: Anna Grue

Krimi og cocktails: Anna Grue

Anna Grue er hverken bange for inkarneret ondskab eller for rendyrket hygge! Som garvet krimiforfatter insisterer hun på, at gode fortællinger og mennesker rummer begge dele. Efter en stærk karriere i mediebranchen og debuten i 2006 er det indtil nu blevet til syv bøger om Dan Sommerdahl (den skaldede detektiv) og meget mere.

Anna Grue er ihærdig, observant og med en underspillet humor viser hun provinsens og Amagers charme i sine historier. Kom og hør, hvordan en af landets mest elskede forfattere arbejder.

Til »Krimi og cocktails« får vi en cocktail sammensat af en yndlingskrimiforfatter, der fortæller om forbilleder, mord og proces, så du bliver inspireret til flere læseoplevelser. Vi mødes i LiteraturHaus, midt i Møllegades pulserende miljø på Nørrebro.

Jeres værtinde er Stephanie Caruana, forfatter, journalist og krimi-aficionado.

Efter arrangementet er baren åben og det muligt at blive hængende og tale endnu mere krimi.

Foto: Les Kaner