Skip to content

Empty nest – når børnene flytter hjemmefra

En ny livsfase begynder for dig som forælder, når børnene flytter hjemmefra. Pludselig er de flyttet, og en epoke er slut. Du burde være glad over, at din mission er lykkedes, og at dine børn nu kan klare sig selv. Men i stedet er du forvirret, grådlabil og føler et stort tomrum. Den følelse kalder man for "empty nest"-syndromet.

Hvad skal du stille op med al den kærlighed, opmærksomhed og tid, som du hidtil har givet til dine børn? Og hvad med ægteskabet, når der ikke længere er et fælles projekt at sørge for børnenes opvækst og få dem sendt godt videre?

Kom til en tankevækkende aften og få inspiration til, hvordan du kan skabe dig en ny dagligdag med meningsfuldt indhold for netop dig. Vi ser bl.a. på livskvalitet, "empty nest"-syndromet og muligheder for nyt indhold i tilværelsen, gerne sammen med din partner. Foredraget er relevant for mødre og fædre, hvis børn enten er på vej til at flytte hjemmefra eller er flyttet. Det vigtigste er, at du er nysgerrig efter mere viden om, hvordan du kan komme videre til en ny, dejlig periode i dit liv.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 21.10.2024 19:00-21:00 Frederiksberg Hovedbibliotek Line Visti Andersson
Foredragsholder

Line Visti Andersson

Line Visti Andersson har arbejdet som HR-chef og er uddannet executive coach, jurist og har en masterclass i psykologi.

Line har firmaet »Et rigt liv«, som arbejder for at give alle mulighed for at få en god senkarriere og et spændende liv efter arbejdslivet. Læs evt. mere på etrigtliv.dk.