Skip to content
Jeanette Varberg holder foredrag hos FOF København – foto De Dios

Urtid

Urtid

Hvordan har vi udviklet os som sociale væsener? Hvordan har naturen formet vores måde at være i verden på? Og hvilken rolle spillede kvinder i urtidens samfund?

Hør den prisvindende arkæolog Jeanette Varberg fortælle om grave, skatte og ofringer i moser. Alt sammen efterladte spor fra dem, som var her før os. Små brikker i et komplekst puslespil, som i sidste ende giver os et billede af den ældste historie for den lille plet på jorden, som vi i dag kalder Danmark.

Gennem arkæologi og historie er vi kommet tættere på vores egen urtid – og de seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har på mange måder revolutioneret vores viden om fortiden.

Kom med på en tankevækkende rejse tilbage til vores urtid.

Jeanette Varberg (f. 1978) er arkæolog, forfatter og inspektør ved Nationalmuseet. Hun har bl.a. skrevet »Viking – Ran, ild og sværd« (2019), »Den Fjerde Rytter – 10.000 års epidemihistorie« (2020) og senest »Urtid – Historien om Danmark fra stenalder til vikingetid« (2021). Hun er blevet hædret med bl.a. Rosenkjærprisen, Blixenprisen og Weekendavisens Litteraturpris.