Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Undskyld, jeg er introvert

Cirka en tredjedel af den danske befolkning er introvert. Er du mon en af dem? Ellers kender du helt sikkert nogen! Kom og bliv klogere på introvert adfærd og få inspiration til at komme mere på banen.

Kender du følelsen af, at du står mere på sidelinjen og betragter, end du er med på banen, hvor alle de andre lader til at være? At du er mere observatør end medspiller? Og er der egentlig noget galt med det? Mange introverte føler sig udfordrede af det ekstroverte samfund, vi lever i, der hylder netværk og udstråling. Måske kender du bekymringen fra dit eget liv, når du skal ud i erhvervslivet eller på jagt efter kærligheden. Eller måske gør din ægtefælle, kæreste, veninde, familie, kollegaer eller elever det?

Måske undrer du dig som ekstrovert over, hvorfor din partner, dine børn eller kollegaer ikke siger så meget, hvordan du får dem mere på banen, og om de egentlig har det godt derinde bag det stille ydre. Tag med, og bliv klogere på dem. Kom og hør mere om livet som introvert! For hvad vil det egentlig sige at være introvert – og hvad vil det absolut ikke sige?

Få inspiration til, hvordan du som introvert står ved dig selv og din personlighed – og samtidig lærer at komme mere på banen. Vi kommer til at tale om de motiver og den biologi, der ligger bag vores forskellige adfærd, og hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan vi kan kommunikere med hinanden med færre misforståelser. Camilla Lærke Lærkesen har en kandidat i retorik og journalistik, og som introvert retoriker, foredragsholder m.m. har hun været nødt til at træne og udvikle sine egne netværksevner og -strategier for at komme til orde.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 02.04.2025 19:00-21:00 KBH V, Humletorvet Camilla Lærke Lærkesen

Camilla Lærke Lærkesen