Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Udmattelse, træthed og egentlig fatigue, hvor du næsten ikke magter at holde dig i gang, rammer en masse danskere. Ikke mindst dem, der lider af stress eller kronisk sygdom.
Den gode nyhed er, at selvom der ikke findes nogen nem løsning på problemet, så er der stadig en masse, du kan gøre for at øge dit energiniveau.
I dette foredrag deler ernærings- og livsstilscoach Martin Kreutzer ud af den værktøjskasse, som han introducerer sine klienter til – og også på et personligt plan selv nyder daglig gavn af.
Vi kommer bl.a. til at tale om søvn, kost, motion og ikke mindst energiforvaltning og balance. Dette foredrag er øremærket dig, der virkelig trænger til et skud energi.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 07.04.2025 | 19:00-21:00 | Frederiksberg Hovedbibliotek | Martin Kreutzer |
Ernæringsekspert Martin Kreutzer hører til landets mest eftertragtede foredragsholdere, når det gælder styrkende ernæring og livsstil. Både i rollen som foredragsholder, forfatter (bl.a. til bestselleren »Den store antiinflammatoriske kostguide« og »Velsmurt – spis dig fra gigt, skader og andre plager i dine led«) og som personlig ernæringsvejleder, kobler han som gammel "rotte" i faget sin store viden fra den naturvidenskabelige forskningsverden med sine erfaringer fra den succesfulde vejledning af tusindvis af klienter.
Se Martin Kreutzers online foredrag om antiinflammatorisk kost i karantænetider: Martin Kreutzer – Antiinflammatorisk kost