Alle forårets hold bliver lagt online 12. december. Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi givet dig besked om gentilmelding.
Alle forårets hold bliver lagt online 12. december. Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi givet dig besked om gentilmelding.
Har du lyst til at bruge din kreativitet til at skabe krukker, brugsgenstande eller figurer i ler? Få en sjov og lærerig oplevelse sammen med andre kreative børn og unge i vinterferien.
På et keramikkursus hos FOF København har du rig mulighed for at designe dine egne genstande og lære de teknikker, der knytter sig til det keramiske håndværk.
Du lærer blandt andet at formgive, dekorere og glasere keramik- og modelleringskunst, når vi sammen dykker ned i forskellige udtryk og metoder. Du skaber med dine hænder og din kreativitet, og det er kun din egen fantasi, der sætter grænserne.
Holdet er både for drenge og piger, og alle kan være med – det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ.
Du skal selv medbringe et forklæde. Husk også en madpakke og drikkevarer til frokosten.
Kurset strækker sig over fire dage, hvor de tre første dage er sammenhængende, og hvor den sidste mødegang ligger forskudt, da denne bruges på at dekorere og glasere efter første brænding. Se kalenderen for datoer.
Værktøj og forklæder er til rådighed, og alle materialer er inkluderet i prisen.
Tilmelding skal ske med barnets navn, og kurset er for børn uden voksne.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 10.02.2025 | 10:00-14:30 | KBH V, Humletorvet | Thea Dejligbjerg Djurhuus |
2 | Tirsdag 11.02.2025 | 10:00-14:30 | KBH V, Humletorvet | Thea Dejligbjerg Djurhuus |
3 | Onsdag 12.02.2025 | 10:00-14:30 | KBH V, Humletorvet | Thea Dejligbjerg Djurhuus |
4 | Lørdag 22.02.2025 | 10:00-14:30 | KBH V, Humletorvet | Thea Dejligbjerg Djurhuus |
Se alle Se færre |
Uddannelse: BA i keramisk design fra Det Kongelige Akademi.
Andre faglige kvalifikationer: Jeg arbejder skulpturelt med et abstrakt og kropsligt fokus. Mit arbejde kredser om intimitet i en kropslig og følelsesmæssig forstand. Jeg har lavet forskelligt kunstnerisk assistentarbejde i keramik, men også i metal. Dermed interesserer jeg mig kunstnerisk også for andre materialer, men med keramikken som hovedpunkt.