Skip to content
Tegne- og malekurser for børn og unge hos FOF København

Manga Marathon og tegneserietegning fra 9 år

Elsker du at tegne? Og kan du holde til at gøre det i 5 timer? Så skal du med til Manga Marathon! Du går hjem med en stak tegninger under armen, der vil få vennerne til at blive grønne af misundelse og få forældre og bedsteforældre til at besvime af stolthed. 

Vi fokuserer på, hvordan man opbygger en figur, og der vil blive fortalt om tegning, tegneserier og manga. Du er selv med til at bestemme, hvad du vil tegne, så hvis du har spekuleret over, hvordan en robot fra en oldgammel skjult civilisation på Mars ser ud, eller hvis du kunne tænke dig at lære at tegne en smuk, udødelig elverdronning – så er holdet her noget for dig. 

Underviser Martin Nebelong arbejder til dagligt som 3D-artist i spilbranchen for engelske Media Molecule og laver derudover freelance arbejde for et hav af kunder i film og reklamebranchen. Martin har også tidligere vundet konkurrencen om at tegne Børnenes U-landskalender for DR.

Medbring

Husk en god madpakke og drikkevarer. Tag også gerne dit eget tegnegrej med – f.eks. favorit-tuscher eller farveblyanter

Værd at vide

Udgiften til materialer er inkluderet i kursusprisen. Kurset er for børn fra 9 år uden voksne.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 14.01.2023 10:00-15:00 KBH K, Fiolstræde Martin Nebelong
Underviser

Martin Nebelong

Jeg er fastansat i spilbranchen, hvor jeg er ansvarlig for alt fra spilfigurer til baggrunde, knapper og logoer. Ved siden af arbejdet har jeg en stor interesse for alt, der har med gadgets og apps at gøre. I 2017 vandt jeg konkurrencen om at tegne Børnenes U-landskalender for DR.

Undervisningserfaring: Jeg har tegnet hele mit liv – og tegnet digitalt i over 15 år. Som professionel illustrator har jeg bl.a. arbejdet for LEGO og har mange års erfaring som underviser – siden 2012 bl.a. i manga-tegning.

Uddannelse: Jeg er uddannet kandidat i digitalt design fra Danmarks Designskole.